
5 klima-hacks: Hvordan kan man gøre hverdagen mere bæredygtig?
torsdag 16 februar 2023
De seneste måneder har energipriserne sat den ene rekord efter den anden, men det viser sig nu, at tendensen er vendt.
De seneste måneder har energipriserne sat den ene rekord efter den anden, men det viser sig nu, at tendensen er vendt.
Prisen på gas falder, da efterspørgslen generelt er faldende – og det er til trods for gaslækagen i Nordsøen. Samtidigt presser vind og vejr elpriserne ned til et lavere niveau.
Hos Grow Energy er vi utrolig glade for at se den positive udvikling, men håbet er stadig at tage hensyn til naturen og miljøet. Derfor fortsætter vi med at give konkrete råd til, hvordan du og vores medlemmer let kan bidrage til at mindske klimaforandringerne.
På baggrund af vores erfaring fra den daglige rådgivning om energibesparelse har vi samlet de oftest stillede spørgsmål og besvaret disse her.
Hvis din normale stuetemperatur er 22 grader, og du skruer 5 grader ned, kan du spare cirka 25 procent. Temperaturen bør dog ikke være lavere end 17-18 grader, da det øger risikoen for skimmel.
Energistyrelsen har samlet en række spareråd til forbrugere, hvor det er muligt at finde inspiration.
Er opvaskemaskinen helt fyldt, anbefales det, at du bruger økoprogrammet, selvom det tager længere tid. Kvikprogrammet egner sig til en halvfyldt opvaskemaskine, og her vil anbefalingen være, at du fylder opvaskemaskinen helt op, før du tænder den på økoprogrammet.
Det bedste råd er, at du tager kontakt til en BedreBolig-rådgiver. En BedreBolig-rådgiver tilbyder helhedsorienteret rådgivning, som giver overblik over mulighederne i boligen og en plan for renoveringen.
Fortæl om dine behov og ønsker til renoveringen, hvor BedreBolig-rådgiveren herefter kan gennemgå boligen, udføre relevante beregninger og beskrive besparelsespotentialet i en BedreBolig-plan. Du kan ligeledes kontakte banken eller bruge din kommune. Måske har kommunen særlige initiativer og kan hjælpe dig på vej.
Energitilskuddet – også kaldet Bygningspuljen – er vedtaget og gælder fra 2020-2026. Næste runde åbner igen i 2023, hvor puljen vil blive splittet op i en varmepumpepulje og en energirenoveringspulje. Du kan få tilskud til både isolering, vinduer, varmepumpen og ventilation med varmegenvinding. Du kan læse meget mere om energitilskud her.
Det kan man. Et døgnur koster ikke særligt meget, så det vil være et tiltag, som hurtigt kan tjene sig ind igen. Det er en let vej til at spare på dyre apparater, som ofte unødvendigt kører hele døgnet – det gælder alt fra udendørsbelysning til vandkølere, pumper eller lignende.
Ved at koble et simpelt døgn- eller uge-ur ind med begrænsede tændingstider, er det let at spare rigtig meget på strømregningen. Udover det kan en elspareskinne også hjælpe dig med at spare på strømmen.
Undersøgelser viser, at cirka 39% af en husstands elforbrug i gennemsnit går til underholdning som tv, computere og Playstation.
Har du et gammelt plasma-tv derhjemme, er der mange penge at spare med et nyt og mere energirigtigt tv med energimærke A++ eller A+++.
Jo større tv’et er, jo mere strøm bruger det.
Hvis du streamer Netflix eller YouTube, så gør det direkte på tv’et i stedet for at gøre det gennem bærbaren – på den måde sparer du elforbruget til computeren.
En bærbar computer har et lavere elforbrug end et tv på 50 tommer. Man vil dermed spare på strømmen, hvis man bruger bærbaren fremfor fjernsynet. Elforbruget fra to bærbare i stedet for én vil til gengæld være højere end fjernsynet.
Det er helt korrekt, at LED-pærer har et markant lavere elforbrug end halogenpærer, og derfor vil besparelsen ved at slukke lyset være mindre. Man vil dog stadig spare på strømmen ved at slukke for lyset. Brug pæren, og sluk lyset. Det er stadig det allerbedste spareråd – også selvom du bruger lysstofrør og sparepærer.
Som tommelfingerregel bør du slukke lyset, hvis du forlader et rum i mere end fem minutter.
Når du er ude og vælge pærer, så skal du være opmærksom på at vælge efter energimærket. Alle pærer skal have et energimærke, der skal være trykt eller fastgjort på emballagen. Vælg D eller bedre for at få den mest energirigtige pære – det er typisk en LED-pære.
Det afhænger af elforbruget på din nuværende fryser. Du kan med en energimåler tjekke forbruget på din gamle fryser og sammenligne det med forbruget fra en ny fryser med energimærke E eller bedre. Så kan du nemt vurdere, om det kan betale sig at udskifte den.
Du sparer helt sikker på energiforbruget ved at udskifte den gamle fryser, men en ny fryser belaster også klimaet. Du kan derfor af miljømæssige årsager beholde din gamle fryser, indtil den er helt udtjent.