
5 klima-hacks: Hvordan kan man gøre hverdagen mere bæredygtig?
torsdag 16 februar 2023
Vi har samlet en række spareråd fra Ida Moesby, der er forbrugerøkonom hos Nordea. Vi håber, at du kan bruge sparerådene i hverdagen til at skabe lidt mere luft i økonomien.
Vi har haft den største stigning i forbrugerpriserne i over 30 år. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne er steget 5,4 procent det eneste år.
Benzin og diesel får højere literpriser, mens nogle dagligvarer som pasta, brød og andre kornprodukter bliver dyrere på hylderne i supermarkederne. Priserne stiger på mange ting i øjeblikket, og stigninger kan skabe ubalance på budgetkontoen. Men selvom flere madvarer er steget markant, så er der også ting, hvor priserne ligger stabilt eller endda faldet.
Vi har samlet en række spareråd fra Ida Moesby, der er forbrugerøkonom hos Nordea. Vi håber, at du kan bruge sparerådene i hverdagen til at skabe lidt mere luft i økonomien.
1. Giv budgettet et eftersyn og justér til
En af de bedste måder, hvorpå du kan spare penge er, at du får lavet dig et budget, som du bruger aktivt. Med et budget kan du hurtigt få overblik over din økonomi og indsigt i, hvad du har til rådighed hver måned, og hvad du bruger dine penge på.
Hvis du ikke allerede har et budget, så giver den nuværende situation god anledning til, at du får lavet et. Sørg for at få justeret budgettet og sæt flere penge til side til de poster, der stiger mest, så du deri også regner ud fra de nye priser og dermed kan regulere resten af dit rådighedsbeløb.
2. Du skal lægge en plan
Jo oftere du køber ind, jo større sandsynlighed er der for, at du køber noget ind, som du ikke har brug for. En god huskeregel når du skal handle ind er, at du laver en madplan samt indkøbsliste og planlægger på forhånd. Tager du afsted med en madplan, bliver det nemmere at undgå fristelser, og du kan spare penge ved at bruge råvarer, der går igen i flere af ugens måltider. På den måde reducerer du også et eventuelt madspild.
Vær mæt når du handler ind. Hvis du køber ind på tom mave, kan du nemt falde i fælden og købe ting ind, som du ikke har behov for. Oftest kan man på tom mave også have tendens til at overvurdere mængden af mad og sværere ved at overskue, hvad man reelt set står og mangler derhjemme.
3. Ikke alle fødevarer er steget i pris
Du kan også med fordel overveje alternativer til de ting, du plejer at spise, som er steget i pris. Kornprodukter som brød og pasta er steget en hel del i pris, men til gengæld er prisen på ris, frossen fisk og skaldyr blevet billigere og faldet med mellem en og knap ti procent. Frosne fisk og skaldyr vil være perfekte til at lave forretter med herunder laksemousse, torskemousse, skaldyrssuppe mv.
Ud over kornprodukter er blevet dyre, så er animalske produkter og spiselige madolier også steget. Til gengæld er frugt og grønt ikke steget nær så meget, hvilket giver god anledning til at spise mere klimavenligt og skære ned på kød og mælkeprodukter.
4. Husk at udnytte den billige strøm i nattetimerne
Flere af os har apparater stående tændt derhjemme, selvom vi ikke bruger dem, og det er spild af penge, da de sluger en masse strøm.
Få lokaliseret hvor i dit hjem den største strømsluger er. Er der noget derhjemme, som står tændt konstant, og som du ikke rigtig bruger, og som bruger meget strøm? Har du en gammel kummefryser, som du kun har enkelte ting i? Kan du eksempelvis tømme indholdet og putte i en anden fryser i steder? Hvis du kan slukke for disse slags apparater, så kan du spare en del penge, da gamle hårde hvidevarer ikke har så høje energimærker.
Det kan også godt være givet godt ud at slukke for strømmen til tv, computere eller spillekonsoller på kontakten. Når du så til gengæld bruger dine apparater så husk på, at strømmen er væsentlig billigere om natten. Du kan med fordel oplade din mobiltelefon eller elbil om natten eller vente med at sætte en vask over.
5. Rul gardiner for og fra
Vi kan ikke sige det nok. Noget som virkelig har stor effekt, er hvis man stiller radiatorerne til samme temperatur i alle rum.
Du kan også spare på varmen ved at bruge dine gardiner på de helt rigtige tidspunkter. Hvis du trækker dem for om aftenen og natten, så kan de hjælpe med at holde på varmen. Husker du at trække dem fra igen om dagen, når solen skinner, så får du opvarmet rummene.
Et sidste råd til at spare på varmeregningen er, at du sikrer dig, at du får luftet korrekt og ordentlig ud. Undgå at have vinduer stående en smule åbne over mange timer. Luft hellere grundigt ud over kort tid og dernæst luk vinduerne igen.
6. Tjek dine abonnementer
Vi danskere har i gennemsnit tre betalte streamingtjenester. Det kan være lige fra Netflix, Spotify, TV 2 Play, HBO eller noget helt femte. Hvad de alle har tilfælles er, at de koster penge hver måned. Men det er måske ikke alle tjenesterne, vi bruger lige meget.
Det kan derfor være en god idé at overveje, om man bruger alle tjenesterne lige meget eller man kan undvære nogle, som man ikke rigtig får brugt.
Forbrugerøkonom Ida Moesby fra Nordea siger, at mange danskere har abonnementer, de helt glemmer, de har. Der er også stor risiko for, at man betaler til noget, man rent faktisk ikke bruger.
Formår du at afmelde dig fra et abonnement eller to, så kan du hurtigt finde 100 kroner frem om måneden til de udgifter, der for tiden bliver dyrere og dyrere.
Kilde